29. sep. 2013

Uge 39

I den her uge er der ikke sket det helt store. Nogle af os har været noget dvaske, som resultat af de mange syge børn. Selv har jeg heller ikke været helt på toppen, men har heldigvis ikke haft det så skidt, at en sygedag har været nødvendig. Ikke endnu i hvert fald.

Sidste søndag var det arbejdsdag. Dette var fordi, at vi havde haft fri torsdag og fredag. Om aftenen tog mig, Amalie, Chris, Mette, Mathilde, Sebastian, Pállt, Jakob og en fra Preschool der hedder John ud for at spille fodbold med nogle andre foreigners. Da vi kom frem viste det sig dog, at de var noget mere erfarne end os, og også tog fodbolden noget mere seriøst. Vi piger valgte derfor blot at se til fra sidelinjen, imens drengene gjorde sig til på banen. Efter en times tid tog vi hjem, da vi ikke gad mere, og drengene kom senere hjem helt badet i sved.

Mandag var det så også arbejdsdag. Børnene er på denne tid af året begyndt at få forebyggende medicin i vandet, og de børn der allerede er en smule ramt, har specielt medicin hjemmefra, som de hver dag får udleveret og skal sluge/drikke/spise. Denne dag fik de også allesammen sprøjtet flour direkte på tænderne, hvilket udløste grimme grimasser og en enkelt tåre i ny og næ. Dermed blev der også denne dag uddelt lidt flere krammere end normalt, for bare lugten af flouren fik også mig til at vrænge.

Tirsdag og onsdag gik med at fejre Sunnys fødselsdag. Onsdag var der en af børnene der blev ramt af et anden barn i hovedet med en bold. Pigen der blev ramt (Daisy), vælger så at skynde sig ned og gemme sig under et bord - Fordi hun ikke ville have skældt ud. Det viser lidt mentaliteten i skolesystemet herovre. Man får skæld ud, uanset hvad - Og oftest er det en fordel at være lærererens kæledægge.

Torsdag følte jeg mig lidt småsyg - Der havde nemlig været rigtig koldt onsdag, hvilket gjorde at natten ikke just var varm. Vi har hverken radiator eller varme i gulvet herovre, så det kan godt blive ret koldt. Til gengæld var ungerne vildt friske, for om torsdagen skulle vi ud og lave nogle forskellige lege med de andre klasser. Alle børnene var iført gul (måske er det Beginner-class farve?) - Nogle i officiel Cathay Future hættetrøje, andre med egen gul beklædning. Under legene registrerede jeg, til trods for min status som fotograf, at langt fra alle børn fik lov at være med. Det virkede som om, at der var visse børn, som var blevet udvalgt til de forskellige lege. Heldigvis så børnene ikke ud til, at det generede dem, og de virkede til at more sig.

Fredag og lørdag gik som de plejer - Vi var i byen, og lørdag stod den på slapper. Amalie og jeg cyklede hen på dagen ud til E-mart, hvor vi blandt andet fandt Lurpak og Sun-maid rosiner - Dog til helt vanvittige priser, der ikke bør skrives sort på hvidt. Herefter var vi lidt rundt og kigge på tøj, og til sidst spiste vi på en restaurant, hvor vi begge to valgte retter UDEN ris. Det var virkelig hyggeligt, men efter var jeg også virkelig smadret, da jeg stadig godt kan mærke lidt ubehag og sygdom.

Søndag var det så igen arbejdsdag. (Ja det var en virkelig lang uge). Grunden til dette er, at vi har fri onsdag, torsdag og fredag i næste uge. Her i Kina er det ligemeget, om man skal arbejde i weekenden - Det skal gå op i forhold til de fridage man har. Ellers slappede vi blot af og så som sædvanligt en masse film.

Drengene spillede fodbold
Amalie fik et nyt spejl, så nu kan vi igen se godt ud
Vi var ude og handle på cykel

Sebastian blev trimmet

Og klippet i toppen


















Banen ude foran skolen
Børnene elsker at få taget billeder 
Der kæmpes med bat og bold
Børnene vidste ikke altid hvad det var der skete 
Fra sidelinjen blev der heppet
Den lidt militante aktivitet
Nogle var mere smidige end andre
Sniger
Igen en fotogen bølle 
Tøserne hyggede
Vi var vandalismer på Helens
Væggen blev også betrådt (man må godt, mor)

Vi fik også en spand på Helens
Og der blev lagt lidt arm
Lørdag cyklede Amalie og jeg hen for at handle, for at få lidt frisk luft

Typical China..

.. Bleer er ikke noget der bliver benyttet. Her har børnene huller i bukserne foran og bagtil. Efter min mening er det nu meget smart, for man skåner miljøet, børnene lærer hurtigere selv at gå på toilettet og så sparer man jo stof. Den eneste ulempe er, at man ofte ikke kan gå et sted, hvor der ikke er en der enten har tisset eller skidt.

.. Bord manéer er ikke-eksisterende. Faktisk skal der helst larmes så meget som overhovedet muligt, når maden indtages. Hvis der er noget man ikke bryder sig om eller har fået galt i halsen, så bliver det blot spyttet ud på gulvet, der fungerer som en kæmpe skraldespand.

.. Til trods for bord manéerne, har jeg endnu ikke oplevet det store bøvseri under mad-akten. Dog kan man sagtens risikere at få en bøvs eller to i hovedet, når man går ude på gaden.

.. Om man ser meget eller lidt vestlig ud (definitionen af vestlig må man selv vurdere), så giver vestligheden stjernestatus. Både i gadebilledet såvel som i natlivet. Når vi engang rammer Danmark igen, bliver det en omvæltning, at alt fokus ikke er på os.

.. Der er to typer kinesere: Dem da kan engelsk og dem der ikke kan. Dette ses også på diverse oversættelser på skilte, menukort etc. der på trods af deres permanente tilstand, stadig ikke er stavet og formuleret rigtigt.

.. Kineserne elsker varm mad, og får det helst morgen, middag og aften. Til gengæld bryder de sig ikke om kolde drikke, og alt der indtages i flydende tilstand skal helst være brændende varmt eller stuetemperatur.

.. Trafikken fungerer sådan, at den der kommer først kører først. Ellers figurerer der ikke rigtig nogle regler på det område.

.. På trods af idéen bag trafikken, så fungerer køer ikke på samme måde. Her er det lige modsat - Hvis der er en der kommer først, så snyder du foran.

.. Hvis din cykel bare ser nogenlunde ny ud - Så bliver den stjålet. Af samme grund er alle knallerter, cykler, og sommetider også biler, godt slidte (aka. faldefærdige)

.. Kina er mere ramt af globaliseringen end Danmark er. Dette er måske en voldsom påstand, men kigger man på de mange restauranter rundt omkring i landskabet, vil man finde, at der ikke er mere end 100 m til den nærmeste McDonalds, KFC eller Pizzahut.

.. Kineserne har fat i den lange ende, når det kommer til spisepinde. Sommetider kan det synes åndssvagt at sidde og spise ris med 2 pinde, men det er nu meget praktisk at kunne spise sin mad med en hånd. Hvad den anden så bruges til imens, er op til en selv. (Her er det meget typisk for en kineser at have gang i en ret med spisepindende, samtidig med at enten brød, drikkevarer eller en anden ret, bliver lagt ind over. Den travle kineser vælger at bruge sin anden hånd til at sms i vildens sky)

.. Alt skal dokumenteres. Især når det handler om aktiviteter i skolen - Mobilen er fremme 24/7 og der er konstant kontakt mellem lærer og forældre. Samtidig skal det også helst dokumenteres når man ser en vestlig, hvilket for vores vedkommende har resulteret i flere poseringer med peacetegn og en kineser ved siden.

.. For kineserne, betragtes det som "i god tid" når man får fortalt noget et par timer før, det rent faktisk skal gøres. Dermed kan det også ske, at man får noget af vide 5 min. før, og der rent faktisk regnes med, at man gør det.

.. På trods af alt dette, og de lidt skæve regler og vaner, så er kineserne altid utroligt hjælpsomme. Dette kan måske være på grund af den vestlige stjernestatus, men jeg går i god tro om, at dette gælder alle - Vestlig eller ej.

20. sep. 2013

Hvad ville du helst - sove på muren, eller gå glip af turen?

Bussen hentede os klokken 10 torsdag morgen. Der var plads til godt 20 mennesker, og vi var 16 afsted, så det passede fint med lidt plads til bagagen. Turen gik rigtig fint, vi sov alle lidt på skift - Lige indtil vi nåede en lidt stejl bakke på vej op mod muren. Bussen gik fuldstændig i stå, og vi prøvede alverdens ting. På et tidspunkt blev bussen sat i frigear, og begyndte lige så stille at trille baglæns. Ingen vidste helt hvad der foregik, og det gjorde chaufføren tydeligvis heller ikke, for pludselig stødte den direkte ind i muren i rabatten. Alle var lidt chokeret og ikke mindst lidt irriteret over at vi ikke kunne komme videre. Heldigvis var der nogle hjælpsomme privatpersoner der ville køre os videre for en mindre sum penge (som busselskabet selvfølgelig betalte).

Da vi nåede frem fik vi en bid mad på en restaurant lige ved muren. Det var alt sammen virkelig lækkert, og efter vi havde betalt fik vi af vide, at vi skulle med chauffører til indgangen af muren. Vi skulle af med 10 yuan pr. person for turen og 65 for at komme op på muren. Der var lidt problemer med vagterne, fordi vi alle havde soveposer med, men til sidst fik vi dem overbevist om, at vi ikke skulle sove på muren. Efter lang tids vandring var vi kommet over halvvejs af det stykke mur der lå her i Tianjin og vi slog lejr på toppen af et af tårnene. Det skal lige siges, at det er ulovligt at opholde sig, og ikke mindst sove på muren efter lukketid. Derfor var vi også lidt vagtsomme for mennesker og lyde. I og med vi var blevet hentet allerede klokken 10 var klokken faktisk kun godt 18 da vi fik slået lejr, og der var derfor også masser af tid til hygge. Vi havde alle medbragt mad/snacks og der var også lidt øl involveret. Jeg faldt selv i søvn ved en 12-tiden, i en sovepose købt hos den lokale spejderbutik til en pris på 160 yuan. Det var hårdt for hofterne og ryggen at sove på stenene, men heldigvis kunne soveposerne holde på varmen, så vi ikke frøs halvt ihjel. Om natten skulle jeg pludselig tisse helt vildt, og da jeg er meget mørkerad turde jeg ikke gå nedenunder på selve muren, hvor der var indbygget pisserender. Derfor måtte jeg altså tisse oppe på tårnet (hvor der også var tissehuller) hvilket resulterede i, at en del af gruppen vågnede til mine tisselyde og visse også troede det var en kineser der havde bustet os.. Men så var det bare mig.

Vi stod op fredag morgen omkring klokken 7 og fik pakket sammen. Der var så meget skrald, at vi fyldte en hel IKEA pose, men vi var trods alt også en del mennesker. Vi gik fra vores tårn omkring klokken 8 og dragede ned mod det sted, hvor vi først var blevet sat af af bussen. Både fordi det var der, at bussen ville hente os, men også for ikke at møde de samme vagter igen. Bussen skulle hente os klokken 12, og så vi havde masser af tid, og spiste derfor på samme restaurant som om torsdagen. Damen i restauranten havde nemlig hjulpet os meget og de var generelt rigtig gode til engelsk og venlige derinde.


Busturen hjem gik heldigvis som smurt - Ingen uheld der, på trods af, at de havde valgt samme bus til at køre os hjem. Det var en varm tur hjem og vi lugtede alle af en blanding af sved og træthed. Alt i alt var det en virkelig hyggelig tur og en mega fed oplevelse - Det er ikke alle der kan sige, at de har sovet (og tisset) på den kinesiske mur.

Vi afventede ordre efter styrtet
Gruppebillede efter vi nåede frem
Det lidt specielle menukort 
Maden var dog virkelig lækker
Vi kørte lidt mere i bil - Her hen til indgangen. Aleks i sidespejlet
Amalie efter vi er kommet ind
Vi gik og gik og gik.. Her er Sebastian og Mads flotte
Der blev taget en masse billeder ved/på muren
Vi gik lidt mere og nød de flotte omgivelser
Vi nåede til sidst frem til et tårn, hvor vi slog lejr. Her Aleks der kigger op
Humøret var højt
Fødselsdagsbarnet, Mette, der fyldte 21 om torsdagen
Da solen begyndte at gå ned, blev det rimelig koldt
Overskuddet var ikke hele tiden i top - Især ikke når man lige var vågnet
Der var lidt beskidt
Udsigten var dog helt i top
Nogle sov længere end andre
Mig og Aleks
Mig og kæmpe aka. Mads
Inden vi tog hjem var et billede med zombie-pose nødvendigt

18. sep. 2013

Farm og tur til IKEA

Fredag skulle vi for en gangs skyld på tur med børnene. Vi blev fortalt, at vi skulle ud og se en farm med børnene. Busturen varede godt en time, og på den tid var der selvfølgelig en af børnene der nåede at brække sig. Jeg troede først det var en der havde spildt suppe, men jeg tog grueligt fejl. Første stop var ude på en mark, hvor der var blomster og jordnøddeplanter. Børnene fik lov at plukke jordnødder friske op af jorden, og når de ikke gad mere gik lærerne helt amok. Der kom to store poser med hjem, som jeg ikke er helt sikker på, hvor er havnet - måske på lærerværelset? Næste stop var så et sted med nogle dyr. Vi lærere havde håbet, at der kun var et, da vi alle var mega trætte efter første stop, men desværre. Da børnene kom ud af bussen fik de lov at tisse i squat-stilling hvor nu end der var plads. Dyrene bestod i nogle hjorte/dådyr og et par strudser. Heriblandt også kæmpe store edderkopper, som selv lærere skreg ved synet af. Da vi havde gået en runde i hvad der lugtede som et gammelt kloaksystem, skulle vi grave lidt mere efter mad. Denne gang var det søde kartofler, og efter alle børnene havde fået taget et billede med en kæmpe kartoffel, skulle vi over og plukke bønner/sukkerærter. Så gik turen også hjem efter det. I bussen på vej hjem, var der heldigvis ingen opkast-ulykker, men til gengæld en stank af de majspølser som børnene gnaskede i sig. Jeg blev tilbudt, men sagde pænt nej tak. Vi var alle meget trætte efter turen, og også meget sultne, så både børn og voksne faldt i søvn på vej hjem - Det var nu altså lidt hyggeligt.

Vi kom hjem ved en 13-tiden, selvom vi faktisk havde fri klokken 11.30, så vi skyndte os og få noget mad, også videre til kinesisk undervisning, hvor vi for første gang skulle lære noget faktisk sprog. Det var virkelig svært, især fordi lærerens engelsk haltede lidt - også er kinesisk generelt bare svært.

Da det blev omkring spisetid, var der nogle (Amalie, Sebastian og Mette x 2) der tog til Beijing, for at overnatte til lørdag, hvor mig, Aleks, Mathilde og Christiane skulle derind.

Vi tog derfor med taxaen til tog-stationen lørdag morgen. Den lignede mest af alt en lufthavn, og der var skam også scanning og sikkerhedstjek af både bagage og krop. Vi fik en billet, og skulle vendte en times tid til toget kørte (billetterne bliver hurtigt udsolgt til Beijing i weekenden). Toget kørte vildt stærkt (godt 300 km/t) og det var en sjov fornemmelse næsten at flyve igennem byerne. Da vi ankom mødtes vi med de andre, og herefter tog vi en taxa til den forbudte by. Her oplevede vi et kæmpe billede af Mao, men dog ikke selve byen, da vi skulle finde et hostel. Efter en lang gåtur, fandt vi endelig frem til Sunrise Hostel, som havde 2 værelser ledige, et á 3 og et á 4. Mig og Amalie fik derfor lov at sove i en seng, men det var vi ikke kede af. Sunrise var virkelig et godt hostel med god betjening (folk der snakker engelsk) og hyggelig stemning. Vi smed vores bagage, og tog herefter på silkemarkedet. Jeg havde forestillet mig at det var en masse boder på gaden, men det var lidt ligesom et kæmpe supermarkedet med en masse små butikker, fyldt med råbende og rivende "ansatte".  Selv købte jeg både "Nike" sko, "Mulberry" taske og en "Chloe" skjorte til godt ingen penge.

Efter at have tulret rundt derinde i nogle timer, var det tid til at få noget at spise. Derfor tog vi tilbage på Sunrise. Der fik vi noget aftensmad og nogle drinks, for så at tage en taxa ind til Bar Street i Beijing. Her mødte vi faktisk en dansker, hvilket var mægtig sjovt, og også en masse tyskere (der var næsten flere udlændinge end kinesere). Da klokken blev sen tog vi en taxa tilbage til Sunrise for at få et par timers søvn.

Søndag skulle nogle af os (Sebastian, Mette, Amalie og mig) så til perlemarkedet. Vi skulle med taxa - as usual, men det var helt vildt besværligt at få en, da ingen gad at køre med os, og hvis de endelig gad var det til mega overpris. Vi fandt hvis aldrig helt ud af hvorfor, men vi besluttede os for at tage en bus i stedet. Det tør vi godt igen, for den kostede kun 1 yuan, også kørte den lige til hovedindgangen af perlemarkedet.

Perlemarkedet var mere kedeligt end silkemarkedet, da det hovedsageligt var perler der blev solgt, og til sidst tog vi ind for at få noget aftensmad. Herefter tog vi direkte ind på togstationen, og vi glædede os alle til at komme det sted hen, som vi nu betragter som hjem. På vej i toget skulle jeg lige snige et billede til Amalie, af manden der sad bag hende. På bedste sniger-vis fik jeg taget et billede med min iphone, det eneste ikke så sniger var, at min blitz gik af idet billedet blev taget. Det var ikke spor pinligt…. Alt i alt var Beijing meget hyggeligt, men meget storbys-agtigt, så Tianjin er nu stadig favoritten i mine øjne. 

Da det blev mandag var det normal arbejdsdag igen. Det var lidt hårdt, nu hvor man havde været konstant igang i weekenden, men det gik. Da vi fik fri tog Mette, Mads, Pált og mig en taxa til IKEA, som ligger her i Tianjin. Det var helt underligt at føle at man var tilbage i Danmark og på en helt normal tur i IKEA. Vi havde længe manglet nogle forskellige ting som opvaskebørster, lagner, tallerkner etc. så vi fik handlet rimelig stort ind. I IKEA her i Tianjin er der også en afdeling der hedder "Swedish food market" hvor man bl.a. kunne få "normal"/ægte chokolade, skorper, knækbrød, marmelade osv. så der blev der også brugt nogle penge. Vi fik også alle en is, og det kan godt være vi normalt synes det er billigt i IKEA, men her er det mega billigt. En softice kostede en yuan, hvilket svarer til under en krone.


Da det blev tirsdag aften skulle vi have haft besøg af nogle andre danskere der bor her i Tianjin. De valgte dog aldrig at dukke op, så vi var et par stykker der tog på Bedroom Bar for at spise aftensmad. Jeg har fået lejet mig en cykel herovre, så der bliver cyklet til og fra diverse ting. Når engang vi kommer tilbage til Danmark, er jeg ikke sikker på at jeg ville kunne begå mig naturligt på en cykel, i en trafik hvor reglerne faktisk bliver overholdt.. Barturen udviklede sig dog hurtigt efter aftensmaden, og der var både ildshow og gratis vandpibe fra manageren. Det endte med at vi var hjemme ved en et-tiden om natten, så vi var alle trætte om onsdagen.
Vores nye "uniform". Vi har kun 1 pr. mand
Børnene skulle helst gå i rækker
Begejstringen og kaosset vil ingen ende tage
Grace (alle har vel en favorit) 
Der plukkes jordnødder
Planterne.. Godt med jord
Alura (den ene af tvillingerne)
Det er hårdt at være på farm 
Dag 1 - Frokost efter ankomst til Beijing
Vi gik forbi den forbudte by
Politiet prøver at hjælpe os på vej mod Sunrise Hostel 
Ankomst fejres bedst med en øl
Silkemarkedet
Fancy pancy elevator
Sebastian fik sig en ny hat
Dag 2 - På vej i bus mod perlemarkedet
Glade efter ankomst
Intet perlemarked uden en kæmpeperle og åndssvage poseringer
På vejen hjem var visse personer trætte..
Meget trætte
Tirsdag blev der forsøgt lidt af hvert
Og der var masser af man-love

Cathay Futures egen avis, hvor der er billede af mig og Anna samt vores Mamma Mia optræden