31. aug. 2013

Første dag i Kina

Klokken 07.15 landede jeg og 13 andre unge danskere i Beijings lufthavn, efter en rejse på ca. 10 timer.

Da vi fik fundet vores bagage i Beijing (hvilket gik overraskende hurtigt) blev vi modtaget af Sunny, som er vores kontaktperson på skolen, og derefter kørt til Tianjin hvor Cathay Future ligger. Jeg sov ikke ret meget under flyveturen(e) læs; slet ikke, men sov tilmed en smule i bussen, på trods af at der næsten var 30 grader.

Sunny, der som sagt er vores kontaktperson, er virkelig sød og utroligt dygtig til engelsk. Det er hende vi skal kontakte, hvis vi har spørgsmål, eller hvis vi skal have hjælp til noget. Dermed vil hun også i visse tilfælde kunne figurere som tolk, og hun kan tilmed også forstå og snakke en smule dansk, så det er virkelig fedt!

I forhold til mad, så har vi allerede fået 2 måltider i skolens kantine. So far virker maden virkelig lækker, og der er også nogle muligheder for en vegetar. Derudover er der gratis sodavand, og den største udfordring er faktisk bare, at spise med pindene. Vi har også været på en mindre rundtur i byen, og fået set hvor de nærmeste supermarkeder ligger. (Jeg har allerede shoppet 10 toiletruller og 1 fluesmækker).

Jeg bor på værelse med Amalie, der blogger på mitlivsomengelsklaererikina. Udover os 14 danskere, bor vi også i hus med 5 svenskere, hvilket er helt fint!

I morgen, søndag, viser Sunny os rundt på hele skolen og så skal vi have styr på lidt af det praktiske, som f.eks. at få lavet et kinesisk ID. Det er også i morgen vi finder ud af, hvilket klassetrin vi skal undervise, så det bliver spændende. Sunny har også fortalt os, at vi på mandag (hvor vi har første arbejdsdag!!) skal udføre et mindre show for eleverne og deres forældre... Så det bliver... Interessant.

Hvad jeg indtil videre har erfaret om kina og kinserne:
Der er 2 typer kinesere - Dem der forstår engelsk og dem der overhovedet ikke forstår engelsk.
Der er ikke så forurenet og ulækkert, som jeg havde regnet med. I hvert fald ikke i Tianjin.
Tianjin
Mig der næsten kan være i min kuffert 
Min roomie, Amalie 
Vores ride fra lufthavnen