2. sep. 2013

Uddeling af klasser

I dag havde vi første dag på skolen. Jeg er blevet tildelt 2 kindergarten klasser, hvor jeg har fået Beginner class 4 og Baby class 4. Dem i beginner 3-4 og dem i baby er 2-3. I alt er der 700 elever i kindergarten afdelingen, og i dag var det også første dag på skolen for alle eleverne. I den sammenhæng lavede vi en mindre fremvisning, hvor vi startede ud med, at synge den danske nationalsang og herefter synge sangen "Head, shoulders, knees and toes" hvor børnene deltog. Jeg har dog endnu ikke mødt mine klasser, da de var taget hjem, da vi havde tid til at komme rundt i klasserne. 

De børn jeg mødte og så under fremvisningen virker allesammen utroligt søde, men også meget disciplineret. Alle (her i Tianjin i hvert fald) er overraskende imødekommende og vi får mange hilsner når vi er ude i byen. Der er allerede blevet taget en god sjat billeder af os, i selskab med kineserne. Sprogbarrieren er dog stadig svær, og jeg håber det bliver lidt bedre efter nogle kinesiske sprog undervisninger, som jeg starter på i morgen (tirsdag). Både for min egen, men også for lærerens og børnenes skyld, da de ikke kan meget engelsk.

Jeg har endnu ikke smagt en øl eller risvin her i Kina, men har til gengæld for første gang i 3 år smagt kø - Med streg under smager, for det blev spyttet ud lige så hurtigt som det kom ind. I samme omgang har jeg så nu nogenlunde lært at sige "uden kød", så dét ikke sker igen.


Grunden til der ingen billeder er i indlæggene er, at det er godt og vel umuligt at uploade dem på vores ufatteligt langsomme internet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar